For nyligt sendte vores bestyrelsesformand og CEO Mark Benioff en dybfølt hilsen til alle Salesforce-kunder. Et budskab, som jeg er meget enig i. I Salesforce er vi meget optagede af sikkerheden og sundheden blandt vores ansatte, deres familier og samfundet generelt. Det gælder naturligvis også i Commerce Cloud-organisationen, hvor vi konstant arbejder for at skabe succes for vores kunder.

Som ansvarlig for Commerce Cloud har jeg haft mulighed for at tale med mange kunder i løbet af den seneste tid. Og helt som forventet, er det tydeligt, at samtalen om e-handel er under forandring. Det, der primært optager vores kunder, er at vi i Salesforce fastholder vores evne til at servicere dem.

Eksempelvis oplever mange i øjeblikket en kraftig stigning i trafik og transaktioner, mens andre løbende oplever store ændringer i antallet af ordrer. Mange bruger også deres sites til at kommunikere direkte med kunderne i realtid. Derfor er der behov for fleksibilitet og driftssikkerhed fra vores side. Og det forstår vi til fulde.

I Commerce Cloud er vi fuldt dedikerede til at hjælpe virksomheder uanset størrelse, branche og placering med at komme sikkert gennem krisen og ud på den anden side. Derfor har vi løbende møder for at sikre, at vores kunder kan fortsætte med at drive deres forretning som normalt. Men vi hører også fra flere, der driver webshops, at den seneste tids forandringer i den daglige drift skaber usikkerhed.

Her følger fire gode råd til at sikre en stabil drift af jeres site i disse uforudsigelige tider:

  • Tag et nyt kig på kritiske workflows: Arranger et dagligt møde med de mest kritiske parter på tværs af funktioner. Hos os inkluderer det ledelsen og teams inden for IT, produkter, support og kundesucces. Denne gruppe af ansatte skal arbejde sammen om at identificere alle potentielle risici og foretage de nødvendige ændringer i takt med, at situationen udvikler sig.
  • Sørg for driftsikker VPN: Vi bifalder fleksible arbejdsformer i hele vores organisation, hvilket betyder, at der på en hvilken som helst dag er et sted mellem ca. 25-50 % af vores ansatte, der arbejder på en sikker forbindelse uden for kontoret. Det er dog ikke tilfældet for alle virksomheder og for nogle, er det måske første gang, virksomhedens VPN for alvor skal stå sin prøve. Hold online-møder med jeres udbydere, anmod om ekstra support og begræns medarbejderlogin til det personale, der står for at drive de kritiske dele af jeres site, hvis I får brug for at løse et problem hurtigt.
  • Maksimer support til sitet: Mange af vores kundeservicefunktioner og tekniske teams sidder på flere lokationer rundt omkring i verden, hvilket giver en robusthed over for situationer, som dem vi ser i øjeblikket, uanset hvornår på døgnet, det sker. Hvis I har medarbejdere i forskellige tidszoner, kan I lægge en strategi for, hvordan I kan maksimere supporten til sitet med de ressourcer, der er til rådighed. Alternativt kan I tillade fleksible arbejdstider, så I også dækker de perioder af, der strækker sig ud over normal arbejdstid.
  • Lav planer for sikring af driften: Her er der tale om protokoller, der guider jer gennem større begivenheder som denne, vi står midt i nu. Start med en vifte af scenarier og arbejd videre derfra sammen med de rette tekniske, forretningsmæssige og PR-medarbejdere i forhold til, hvordan I skal reagere både internt med tilpasning af processer og eksternt med kommunikation over for kunderne. Til en start kan I se, hvordan jeres kundeservice performer med 100% gennemsigtighed.

Selvom jeres site kører i bedste velgående, er vi klar over at jeres medarbejdere muligvis oplever stress som følge af den globale sundhedskrise. Derfor kan I også overveje at gøre brug af vores Employee Mindfulness ressourcer til at hjælpe jeres teams med at håndtere angst ved at opbygge en mindfullness-praksis i jeres virksomhed. Dette inkluderer også tips til at arbejde hjemmefra og sikre god trivsel i denne tid.

I Commerce Cloud teamet bestræber vi os altid på at være den rette partner for jeres forretning. Vi ved, at e-handel spiller en vigtigere rolle end nogensinde før, og vi arbejder hele tiden på at sikre driften af jeres services. Over de næste par uger vil vi fortsætte med løbende at dele gode råd, ressourcer og nye innovationer – både her på bloggen og på Twitter.

Som altid er Salesforce Help tilgængelig døgnet rundt med adgang til dokumentation og videoer, træning og vores Trailblazer community. Derudover fungerer vores sagsbehandling som normalt, og vores supportansatte arbejder aktivt på at fikse nye henvendelser. Kun i fællesskab kommer vi gennem det her.