I denne tid med enorme globale udfordringer og nye krav til virksomhedernes forandringsparathed har vi i Salesforce besluttet at gøre, hvad vi kan for at hjælpe. Derfor vil vi i den kommende tid publicere en serie af relevante artikler under temaet ”Leading Through Change”, som henvender sig til alle virksomheder, store som små, der er påvirket af situationen og søger input til at klare sig gennem den svære tid.

Vores mål er simpelt:

  • at stille erfaringer, gode råd og ressourcer fra Salesforce og Trailblazers-fællesskabet til rådighed for at hjælpe virksomheder med at klare sig gennem krisen
  • at skabe et forum og dialog mellem ledere i hele verden, som alle befinder sig i den samme situation


I serien præsenterer vi emner og temaer, der dels er generelle for alle ansatte, uanset deres rolle i organisationen, dels henvender sig mere specifikt til bl.a. direktører, marketing-, salgs-, service- og afdelingschefer. Som eksempler på indhold kan nævnes intern kommunikation, kommunikation til kunder, hjælp til problemer med indtjening og likviditet, samt hvordan man fastholder sit forhold til kunderne, når mange medarbejdere arbejder hjemmefra.

I 21 år har vi lyttet til vores kunder, og hjulpet dem med både at udnytte muligheder og med at løse deres største udfordringer. Og med 21 års indsigt fra vores mange Trailblazers – personer som selv har gennemgået en personlig og professionel udvikling - kan vi stille omfattende erfaringer og viden til rådighed for alle.

Men nu jeg vil også gerne høre fra dig! Send mig en mail (cmo@salesforce.com) og fortæl mig, hvilke udfordringer, du kæmper med. Stil spørgsmål og kom meget gerne med ideer til, hvordan du mener, vi bedst kan dele kundernes erfaringer til at hjælpe dig med din forretning. Dit input vil få direkte indflydelse på indholdet i ”Leading Through Change”-serien, og hvordan det tilhørende community kommer til at fungere.

Selvom det er meget udfordrende tider for os alle, er jeg overbevist om, at vi sammen kan forfølge nye muligheder for at komme i kontakt til vores kunder og nye måder at drive forretning på. Du må meget gerne dele ”Leading Through Change” med alle i din professionelle omgangskreds, så de også kan drage fordel af erfaringer og perspektiver fra mange af deres kollegaer, som står i samme situation.

Stephanie Buscemi
Chief Marketing Officer, Salesforce