Den fjerde industrielle revolution er en fusion af de fremskridt man har gjort inden for artificial intelligence (AI), robotteknologi, the Internet of Things (IoT), 3D-print, genteknologi, kvanteteknologi og mange andre teknologier. 

 

Hvad er den 4. Industrielle revolution egentlig og hvilken betydning har den?

 

Den fjerde industrielle revolution er en betegnelse for udviskningen mellem grænserne i vores fysiske, digitale og biologiske verden. Det er en fusion af fremskridt inden for forskellige teknologier som Artificial Intelligence (AI), robotteknologi, the Internet of Things (IoT), 3D-printning, genteknologi, kvanteteknologi og mange flere. Det er den samlede kraft, der ligger bag de produkter og services, der efterhånden er blevet uundværlige i det moderne samfund. Det kan f.eks. være GPS’en, der selv foreslår den hurtigste vej til destinationen, Siri og andre stemmestyrede virtuelle assistenter, personlige anbefalinger på Netflix eller Facebooks evne til at genkende dit ansigt og tagge dig i dine venners billeder. 

 

Det er en storm af nye teknologier som til sammen udgør den fjerde industrielle revolution. En revolution, der baner vejen for forandringer i måden vi lever på, og en revolution, der ændrer vilkårene for at drive forretning i næsten alle industrier. Udviklingen sker med en hidtil uset hastighed (Industri 4.0 er blandt andet årsagen til, at vi har udviklet vores Customer Success Platform, der gør det mulighed at følge med og imødekomme kundernes forventninger). 

 

I denne artikel kan du blive meget klogere på industri 4.0. 

 

Hvorfor hedder det den fjerde industrielle revolution - Industri 4.0?

 

Man forudser, at den 4. industrielle revolution (eller industri 4.0, som mange kalder den i daglig tale) kommer til at ændre vores samfund for altid. Den bygger på den udvikling, vi oplevede i de tre foregående industrielle revolutioner. Opfindelsen af dampmaskinen i 1700-tallet markerede begyndelsen af den første industrielle revolution. Her gik vores produktion fra manuel til mekanisk og mennesket flyttede fra landet og ind til de større byer. 

 

Graphic that depicts industrial periods

 

Elektricitet var omdrejningspunktet i den anden industrielle revolution, hvor vi gjorde mange forskningsmæssige fremskridt og blev i stand til at masseproducere forskellige produkter. Den tredje industrielle revolution foregik i 1950’erne, hvor verdens første computere og digitale teknologier så lyset for første gang. Denne revolution ledte til en automatisering af produktionen og forandrede flere industrier, f.eks. energisektoren, bankverdenen og vores muligheder for at kommunikere med hinanden. 

 

En af de første til at betegne vores seneste teknologiske fremskridt som industri 4.0 var Klaus Schwab, stifter og bestyrelsesformand i World Economic Forum og forfatter til bogen “Den fjerde industrielle revolution”. I en artikel fra 2016 siger Schwab, at  “nøjagtigt som revolutionerne før denne, så har den 4. Industrielle revolution et potentiale til at løfte verdens velstand og forbedre livskvaliteten i befolkninger rundt om i verden.”

 

Han fortsætter: “I fremtiden vil vores teknologiske landvindinger skabe mirakler for vores produktionsevne. Den nye teknologi vil medføre øget effektivitet og produktivitet, og det vil være en langsigtet gevinst for vores samfund. Vi kan blandt andet forvente, at udgifterne til transport og kommunikation vil falde, at vores supply chains bliver mere effektive og at omkostningerne ved at handle vil sænkes over tid. Disse forandringer kommer til at skabe økonomisk vækst og åbne op for nye markeder.”

 

Men der er ikke udelukkende gode nyheder. Schwab nævner også, at industri 4.0 kan medføre mere ulighed i samfundet, især på arbejdsmarkedet. Han forudser, at der bliver en mere tydelig kløft mellem højindkomst- og lavindkomstjobs, og det kan komme til at skabe større social ulighed og spændinger i samfundet. 

 

Ifølge Schwab “så er forandringerne så udtalte, at kigger man på menneskets historie, så har der i vores samfund aldrig været er større potentiale, men der har heller aldrig været en større risiko.” 

 

Hvilke teknologier skaber forandringen i industri 4.0?

 

Den letteste måde at forstå industri 4.0 på er ved at fokusere på de teknologier, der driver den fjerde industrielle revolution. Det er blandt andet:

 

  • Artificial intelligence (AI) er en betegnelse for computere, der kan “tænke” som mennesker, dvs. genkende komplekse mønstre, bearbejde information, drage konklusioner og komme med anbefalinger. AI kan bruges på mange måder, herunder alt fra spotte sammenhænge i store mængder ustruktureret data til autocorrect-funktionen på din smartphone.

  • Blockchain er en sikker, decentraliseret og transparent måde at generere og dele data, uden at der er behov for at involvere en tredjepart. Det mest kendte eksempel er kryptovalutaen Bitcoin, men der er mange andre måder at anvende blockchainteknologi på eksempelvis at gøre supply chains sporbare, til at sikre, at personfølsomme medicinske data forbliver anonyme eller til at komme problemet med stemmesvindel til livs.

  • Nye computerteknologier giver os mulighed for at arbejde endnu smartere. De giver os blandt andet mulighed for at bearbejde enorme mængder data hurtigere end nogensinde før, og opfindelsen af cloudteknologi giver virksomheder en mere sikker måde at opbevare og tilgå information, uanset hvor de er og hvilken enhed de bruger. Kvanteteknologi har potentiale til at gøre vores computere flere millioner gange mere kraftfulde. Kvantecomputere kan med tiden overgå AI, skabe hyperkomplekse datamodeller på få sekunder og fremskynde opdagelsen af nye materialer.

  • Virtual Reality (VR) tilbyder os bedre digitale oplevelser, der minder om dem, vi kender fra den virkelige verden, mens Augmented Reality bruger teknologi til at kombinere den digitale og fysiske verden, vi lever i. Et eksempel er L’Oréal’s makeup-app, der giver brugerne mulighed for at lave digitale eksperimenter med makeup-produkter, inden de køber dem. Et andet eksempel er Google Translates app, der giver brugerne mulighed for at scanne og oversætte vejskilte, menukort og andre tekster.

  • Bioteknologi udnytter celle- og biomolekylære processer til at udvikle nye teknologier og produkter til mange forskellige formål, f.eks. til at udvikle ny medicin og materialer, mere effektive produktionsprocesser og renere og mere effektive energikilder.

  • Robotteknologi handler om design, produktion og anvendelse af robotter. Vi ser endnu ikke robotassistenter rundt om i vores hjem, men teknologiske fremskridt har gjort robotterne mere komplekse og sofistikerede. I dag bruges de blandt andet i produktioner, sundhedvæsenet og i hjemmeplejen.

  • 3D-print giver virksomheder mulighed for at printe forskellige produkter og produktdele til en lavere pris og med minimal brug af værktøj – og så går produktionen væsentligt hurtigere end med de traditionelle fremstillingsmetoder. Derudover giver 3D-print gode muligheder for at personliggøre produkterne.

  • Fabriksproduktioner, energisektoren, byggebranchen og sundhedsvæsenet. Det er bare nogle af de industrier, der kan få glæde af forskningen i nye materialer og anvendelse af f.eks. plastik, metallegeringer og biomaterialer.

  • IoT er en betegnelse for de ting, vi bruger i hverdagen. Fra pulsure, der monitorerer vores fysiske form til biler og tracking af pakker – alt sammen ting, der er forbundet til internettet og som gør, at vi kan identificeres af andre enheder. En stor fordel for virksomheder, der kan indsamle kundedata og bruge dem som udgangspunkt for at skræddersy marketingkampagner. IoT spiller også en vigtig rolle i forskellige industrier. Fx putter landmænd sensorer på deres marker, så de kan følge med i, hvornår jorden har brug for gødning.

  • Energiopsamling, -opbevaring og -overførsel er en sektor, hvis udvikling er blevet spoleret af ny teknologi, som har gjort vedvarende energi billigere end nogensinde før. 

 

Hvordan kommer industri 4.0 til at påvirke forretningsdriften?

 

De mange nye teknologier giver os flere muligheder, men de ændrer også kundernes forventninger til vores forretning. Salesforce står bag en global undersøgelse som viser, at størstedelen af de adspurgte tror på, at disse teknologier – og de muligheder, der følger med – vil forandre kommunikationen mellem virksomheder og kunder inden for de næste 5 år. 

 

Bar graph that depicts customer responses to how technology will transform their expectations of companies.

 

De nye teknologier kommer især til at forandre kundeoplevelsen, fordi de giver os bedre muligheder for at tilbyde personlige løsninger og mere sammenhængende kundeoplevelser på tværs af vores online-kanaler og fysiske butikker. Kunderne har allerede nu flere muligheder end nogensinde før og de tøver ikke med at skifte brand eller leverandør, hvis det kan give dem en bedre oplevelse. 

 

I vores undersøgelse svarer omkring halvdelen af de adspurgte, at de fleste virksomheder i dag ikke lever op til deres forventninger til en god kundeoplevelse, mens 76 % svarer, at det aldrig har været lettere at skifte brand. 

 

For 70 % af de adspurgte er det afgørende, at virksomheden tilbyder en sammenhængende kundeoplevelse, og 59 % svarer, at det er meget vigtigt for dem, at oplevelsen er skræddersyet til dem, baseret på deres tidligere interaktioner med virksomheden.



Det stiller større krav til virksomhederne, der – hvis de vil have succes og fastholde deres kunder – skal investere i at levere en bedre kundeoplevelse end deres konkurrenter. Fejler man her, så risikerer man at miste mere end bare et salg. I undersøgelsen svarer 57 % nemlig, at de er holdt op med at handle hos en virksomhed, fordi en af konkurrenterne gav dem en bedre kundeoplevelse. Derudover siger 62 %, at de deler deres dårlige erfaringer med andre. På sociale medier og anmeldelsesplatforme kan det skabe en dominoeffekt, som i sidste ende kan skade virksomhedens omdømme. 

 

I dag forventer kunderne en personlig oplevelse. Derfor har det aldrig været vigtigere at indsamle kvalitative data, men 57 % føler sig ikke trygge ved, hvordan virksomheder håndterer deres person- eller virksomhedsoplysninger. Og 2 ud af 3 er i dag mere bange for, hvordan deres data bliver brugt, end de var for bare 2 år siden. 

 

Hvis man som virksomhed skal fastholde sine kunder, så skal man sikre, at man leverer den bedst mulige kundeservice online og i fysiske butikker, men man skal også vise, at man agerer i kundens interesse og vil dem det bedste. 

 

Salesforces CEO, Marc Benioff mener, at der er behov for en “tillidsrevolution”, hvis virksomheder skal have gavn af de teknologier, som tilsammen udgør den fjerde industrielle revolution.



“Hvis man skal have gavn af AI, så skal man som virksomhed ændre måden man tænker privatliv og sikkerhed på,” siger han. “AI er drevet af data – og jo mere en maskine kan lære om dig, desto bedre kan den forudsige dine behov og agere på dine vegne. Data spiller en enorm rolle i vores digitale liv og i takt med, at den udvikler sig, så bliver virksomhederne nødt til at sikre, at håndteringen af kundeinformation lever op til til de gældende regler for sikkerhed og privatliv. Der er ingen tillid uden transparens – og det er virksomhedernes opgave at give kunderne en vished om, hvordan deres persondata bliver brugt.”

Bar graph that depicts hiring manager responses

 

Hvordan kommer industri 4.0 til at påvirke vores arbejdsliv?

 

Industri 4.0 kommer til at ændre vores samfund på mange måder, men der hvor forandringen bliver allermest tydelig er på arbejdsmarkedet. Nøjagtigt som i de tidligere revolutioner, så vil den fjerde industrielle revolution have en betydelig indvirkning på vores liv og nye intelligente teknologier og automatiseringsmuligheder vil betyde, at nogle jobs forsvinder fra arbejdsmarkedet. Men der kommer også nye jobs til. 

 

Rådgiver i Strategic Business og Technology, Bernard Marr, mener, at computere og automatisering vil “forenes på helt nye måder. Med fjernopkobling af robotteknologi til computersystemer, der er udstyret med machine learning-algoritmer, som kan lære og kontrollere robotter, uden at der behøver at være et menneske til stede”.

 

Han tilføjer, at “Industri 4.0 introducerer det, man kan betegne som en “smart fabrik”. En fabrik, hvor cyberfysiske systemer styrer de fysiske processer og træffer decentrale beslutninger.”

 

I takt med at industri 4.0 former fremtidens arbejdsplads, så må virksomhederne forberede deres ansatte på, hvad der venter dem. Det betyder, at man som organisation skal have fokus på løbende læring, gøre klar til nye typer af jobs og forberede organisationen på en større diversitet. 

fourth industrial revolution workforce changes

 

Hvad kan virksomheder gøre for at fremtidssikre arbejdsstyrken?

 

Som virksomhed skal man først og fremmest sikre, at man har de rette kompetencer til hele tiden at følge med den teknologiske udvikling. En Salesforce-undersøgelse viser, at 59 % af rekrutteringsansvarlige tror på, at AI kommer til at have en betydning for, hvilke kompetencer virksomheden får brug for i fremtiden. Den teknologiske udvikling kommer også til at betyde, at man skal ansat skal opdatere sine kompetencer mange gange i løbet af karrieren for at sikre, at man forbliver relevant på fremtidens arbejdsmarked. Det er en udfordring for virksomhedsledere og der er sikkert allerede mange der spørger sig selv, hvordan de skal nå i mål med denne type forandringer. 

4th industrial revolution jobs

Ebony Frelix, der er VP og Chief Philanthropy Officer i Salesforce.org, påpegede allerede denne udfordring i en paneldebat ved Dreamforce i 2018, hvor hun forklarede, at virksomheder og regeringer bliver nødt til at løfte ansvaret for at opkvalificere arbejdsstyrken, eftersom i den 4. industrielle revolution det bliver vigtigt at skabe nye måder at opkvalificere sig og tilegne sig nye kompetencer på.

 

Læs også: Opkvalificer og omskol dine medarbejdere

 

Hvordan sikrer vi, at industri 4.0 bliver en fordel for alle?

 

Med den 4. industrielle revolution følger masser af nye muligheder og udfordringer, og i sidste ende er det op til os selv at sikre, at vi alle sammen får det maksimale ud af det. 

 

Bernard Marr skriver, at “mennesker skal være proaktive og tage del i at skabe ny teknologi og forandring. Det kræver et globalt samarbejde og et fælles syn på, hvordan teknologi kan omforme vores økonomiske, sociale og kulturelle liv såvel som livet for den enkelte.”

 

Når virksomhederne går forrest i den fjerde industrielle revolution, skaber de både innovation og sociale omvæltninger, men det er samtidig vigtigt at sikre, at de imødekommer de forskellige interessenters behov – og ikke kun hos dem, der er økonomisk involveret i virksomheden. 

 

 

Den fjerde industrielle revolution kan få nogle til at frygte deres jobsikkerhed, og få forbrugere til at tvivle på, om deres persondata bliver håndteret forsvarligt. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed demonstrerer sin troværdighed og gode intentioner overfor forbrugerne. Som Nick Davis, der er Head of Society & Innovation hos World Economic Forum, og Simon Mulcahy, der Chief Innovation Officer hos Salesforce, skriver: “At løse dette dilemma kræver, at virksomhederne får overbevist forbrugerne om, at det er muligt at anvende de nye teknologier på en forsvarlig måde, som ikke kun er til gavn for virksomhederne selv, men også for forbrugerne.”

 

Til World Economic Forum siger Salesforces CEO Marc Benioff, at “enhver leder kan påtage sig ansvaret for at skabe økonomiske muligheder for millioner af mennesker, f.eks. ved at investere i uddannelse og træning for eksisterende og potentielle talenter.”

 

Han peger på virksomheder som Dow, IBM og Siemens, som allerede investerer i programmer, der skal hjælpe mennesker med at tilegne sig nye kompetencer, men der er brug for flere CEOs, der tager del i at “bygge fremtidens arbejdsstyrke”. 

 

“I de næste årtier er der brug for, at vi får etableret et autoværn, der holder os på rette spor. Vi skal sørge for, at de muligheder der følger med den fjerde industrielle revolution bliver brugt på en måde, der er til gavn for menneskeheden som helhed. Vi kan alle påtage os en del af ansvaret for at forme vores fremtid og skabe økonomiske muligheder for millioner af mennesker ved at investere vores tid og ressourcer i at hjælpe andre.”

Bliv klogere på drivkrafterne bag den 4. Industrielle revolution i Trailhead