Hører din virksomhed under kategorien ‘SMV’, og er I digitale til fingerspidserne? Så er I godt rustet til fremtiden. Læs med her og forstå, hvorfor digitale virksomheder har et stort forspring, når der sker ændringer på markederne og i samfundet.

 

SMV’er med digitale mindset er allerede ude af startblokken i forhold til fremtiden, hvis man sammenligner med deres mindre digitale konkurrenter. Det viser vores undersøgelse blandt 200 SMV’er, der stiller skarpt på, hvordan virksomheder med fokus på digitalisering er bedre gearet til fremtiden. 


Men først og fremmest skal vi have helt på plads, hvad det vil sige at være en virksomhed, der opererer efter at være såkaldt ‘digital first’. Virksomheder, der har anvendt minimum 51% digitale eller cloud-baserede værktøjer siden deres begyndelse, kan betegnes som ‘digital first’. Værktøjerne omfatter videoopkald, e-mail, dokumentdeling og CRM-systemer. Ideelt set er disse værktøjer cloud-baserede, så medarbejderne kan tilgå dem uanset tid og sted. Man skulle måske tro, at det er nok til at definere virksomheder, der er ‘digital first’, men der er mere til det end blot software.

 

 
Få alt det, du har brug for til at skabe vækst med Salesforces vækstkit til små virksomheder.

 

 

Hvad indebærer ‘digital first’?

 

At være en virksomhed, der er ‘digital first’, handler i lige så høj grad om at have et digitalt mindset, som det handler om at anvende apps eller anden teknologi. Deres fokus er konstant på at være digitale, og det viser sig i deres arbejdsprocesser, som alle sammen foregår digitalt for at øge effektiviteten og reducere omkostninger. 

 

De sidste to år har vist, at netop ‘digital first’-virksomheder er bedre til at omstille sig til uforudsete hændelser. I forbindelse med COVID-19 har SMV’er med digitalt fokus hurtigt ændret processer, så de har kunnet implementere fjernarbejde, satse på e-handel og udnytte sociale medier til at udvide kundebasen.

 

Læs med her og få viden om, hvorfor SMV’er vælger at gå den fuldt digitale vej, og få tips til, hvordan din egen virksomhed kan udnytte nye teknologier.

 

Derfor vælger SMV’er at være digitale 

 

Når virksomheder vælger at arbejde ud fra et digitalt mindset, er det primært, fordi tre fordele gør sig gældende. Produktivitet, rentabilitet og kundeservice er alle områder, hvor det digitale grundlag understøtter arbejdsprocesser. 

 

Eksempelvis kan det have stor betydning for virksomhedens økonomi at indføre et CRM-system. Særligt cloud-baserede CRM-løsninger hjælper virksomheder med at øge omsætningen. Det gør sig også gældende for projektstyringsværktøjer, som er med til at optimere processer og dermed medfører en positiv indvirkning på omsætningen. Både CRM-løsninger og projektstyringsværktøjer kan desuden reducere omkostninger, hvilket er med til at sikre sorte tal på bundlinjen. 

 

Sådan bliver din virksomhed ‘digital first’ 

 

Virksomheder skal først tage et valg om at blive ‘digital first’. Derefter er det en løbende proces at opretholde mindsettet. Vi har listet nogle af de trin op, som virksomheder gennemgår på den digitale rejse.

 

1. De første spadestik

 

Når virksomheder skal i gang med at arbejde ‘digital first’, er et af de første skridt at udvælge software-værktøjer der kan bruges til at understøtte forretningsprocesser. Ifølge vores undersøgelse har SMV’er forholdsvist nemt ved opstarten med nye, digitale værktøjer. 

 

90% af de adspurgte SMV’er fortæller, at det i gennemsnit tager tre måneder eller mindre at onboarde brugere til nye systemer, og næsten halvdelen påpeger, det kun tager en måned eller mindre.

 

Hvis du selv vil i gang med at anvende digitale værktøjer, er det derfor en god idé at allokere ressourcer, der kan hjælpe dit team med at komme godt i gang med at anvende det. Når din virksomhed først er i gang, går det hurtigt med at høste frugterne fra arbejdet. Knap halvdelen af de adspurgte SMV’er påpeger, at virkningen af ny software kan mærkes inden for tre måneder. Lidt over 20% fortæller, at virkningen er øjeblikkelig.

 

2. En løbende proces

 

Der er konstant arbejde i at være en digital virksomhed, og har man først valgt at gå den digitale vej, er det ikke nok at læne sig tilbage og forvente, man kan lade stå til. 63% af digitale SMV’er revurderer deres teknologiske løsninger minimum hver sjette måned, og 3 ud af 10 revurderer dem hvert kvartal. Som ny SMV’er med digitalt mindset kan det derfor være gavnligt at lave en kalender, hvor man plotter ind, når softwaren skal revurderes. 

 

Nogle virksomheder er altid på udkig efter ny teknologi, men de fleste leder efter teknologi, når behovet opstår. Hvis behovet opstår, er det oftest, fordi der ønskes et værktøj med bedre integration til andre eksisterende systemer. 

 

Nye digitale SMV’er bør udarbejde en proces, der kan vurdere integrationsmulighederne med andre systemer. Dette er en kontinuerlig proces, der skal foretages hver tredje til sjette måned. Opstår der behov for nye funktioner, er det med at kigge på værktøjerne, der allerede bliver brugt. Nogle gange er det mere effektivt at fornye de nuværende redskaber end at skulle finde helt ny software.

 

3. Det skal være nemt og enkelt

 

Vores undersøgelse viser, at SMV’er i høj grad lægger vægt på brugervenlighed, når digitale værktøjer skal evalueres. 97% af de adspurgte påpeger, at brugervenlige værktøjer har større positiv indflydelse på vækst i virksomheden sammenlignet med mere kompleks software. 

 

Er man ny digital SMV, kan det være en idé at opbygge en proces, hvor teams vurderer brugervenligheden af software. Måske er der områder, hvor brugervenligheden kan blive bedre - og dermed få produktiviteten til at stige. Simple løsninger er klart at foretrække, og der kan derfor være fordele at hente ved at have implementeret en fast proces for at evaluere brugervenligheden.

 

Den digitale fremtid venter for SMV’er

 

Der er fart på den teknologiske udvikling, og det er mange SMV’er opmærksomme på. De ved, at der er store fordele at hente ved at være de første til at implementere nye digitale værktøjer. Mere end to tredjedele forventer da også, at deres budgetter til teknologi vil stige i løbet af året.

 

Spørgsmålet er så, hvilken teknologi de især har øjnene på. Her er der ingen tvivl. Over halvdelen af de adspurgte SMV’er mener, at AI og machine learning vil have størst indflydelse på deres fremtidige vækst. 

 

Kickstart din digitale rejse

 

Vi har været igennem nogle af de steps, SMV’er gennemgår, når de indleder en ‘digital first’-tilgang. For nogle kan det måske virke overvældende at skulle omstille sig til et udelukkende digitalt mindset. 


En nem måde at komme i gang med den digitale rejse er ved at udnytte fordelene ved et cloud-baseret CRM-system. Mere end halvdelen af de adspurgte SMV’er peger på, at det er med til at skabe vækst i omsætningen. Her er der altså en god vej ind i den digitale verden og mulighed for hurtigt at kunne se resultater.

 

 
Vil du vide mere om, hvorfor digitalisering sikrer SMV’er vækst i et svært marked? Læs Salesforces rapport.