Salesforce Genie er en platform til magiske kundeoplevelser i realtid. Platformen gør det nemt for enhver virksomhed at få overblik over alle data på tværs af alle systemer, kanaler og datastrømme. Her besvarer vi nogle grundlæggende spørgsmål om, hvad Salesforce Genie gør, og hvordan den virker. 

 

Salesforce Genie er platformen for magiske kundeoplevelser i realtid. Ved at harmonisere data, der opdateres hvert millisekund, giver den dit team mulighed for at møde dine kunder lige præcis der, hvor de befinder sig. 

 

Har du nogensinde ringet til en kundeservicemedarbejder og brugt unødvendigt lang tid på at tale med personen og forklare dem om jeres købshistorik for at få den rette support? Eller at browse gennem en online butik i forventning om at finde de bukser, du har kigget på i ugevis, men at det kræver et større detektivarbejde at finde frem til dem? Du er langt fra den eneste. I dag er der en forventning om, at online butikker kender kundernes behov, og at de er opdaterede på dem - når de ikke er, skuffer oplevelsen. 

 

I dag er der enorme mængder kundedata tilgængelige for virksomheder. Salesforce Genie gør det nemt og bekvemt for enhver virksomhed at få overblik i alle deres data fra hvilket som helst system, kanal eller datastrøm. Den integrerer data fra hvert trin i kunderejsen i en samlet kundeprofil. Kundeprofilen opererer i realtid og kan bruges til at skabe et hidtil uset niveau af personalisering, der føles helt magisk.

 

 
 Skab magiske kundeoplevelser med det første CRM i realtid nogensinde.

 

Hvilken effekt har Genie på forretningen?

 

Her er nogle få scenarier, der viser, hvordan Salesforce Genie gør kundeoplevelser meget bedre:

 

  • Du mister dit betalingskort og melder det stjålet kl. 15. Nogen forsøger at foretage et køb med dit kort kl. 15.05, men det er blokeret øjeblikkeligt, fordi sælgeren bruger Commerce Cloud Genie og får opdateret data pr. millisekund. 

  • Du ringer til kundeservice om et problem, du oplever med et produkt. Fordi virksomheden bruger Service Cloud Genie, sker der en automatisk opbremsning i al marketing og salgsinteraktioner med dig, indtil dit problem er løst. Det betyder, at du bliver fri for alle de irriterende interaktioner, der skræmmer kunder væk på daglig basis - som at få en email om lige præcis det produkt, du oplever problemer med. 

  • Du browser gennem en hjemmeside, hvor et personligt tilbud ændres øjeblikkeligt, fordi du lige har klikket i en marketing email. Fordi virksomheden benytter sig af Marketing Cloud Genie, bliver tilbuddet meget mere relevant for dig, i stedet for det du ville have kigget på - hvor du nu er mere tilbøjelig til at foretage et køb. 

  • Du har et akut behov for sundhedsfaglig hjælp. Hvor millisekunder kan være altafgørende, kan fagpersoner levere proaktiv rådgivning og anbefalinger med adgang til dine patientdata i realtid. 

 

På tværs af alle brancher kan virksomheder udnytte en konsolideret profil med data i realtid til at levere mere personlige oplevelser. Som du kan se i de nævnte eksempler, er det sekunder, der kan være afgørende for, om en oplevelse bliver positiv eller negativ. Omkostningerne for ikke at følge med kunne være negativ omtale på sociale medier, mistet effektivitet i sundhedssektoren og meget mere. 

 

Er Genie en kundedataplatform (CDP)? 

 

En kundedataplatform (CDP) samler datasiloer i et fælles overblik. Salesforce Genie tager skridtet videre ved at kanalisere en næsten uendelig mængde dynamiske data til Customer 360 i realtid. Det betyder, at dine kundedata opdateres løbende med nye data fra alle deres touchpoints hurtigere end nogensinde før. 

 

Alt i den samlede kundeprofil er synligt og kan bruges på tværs af hele Salesforces produktsuite, herunder alle brancheløsninger. I kan også bygge brugerdefinerede applikationer, der udnytter Salesforce Genie, så I kan opfylde jeres kunders forventninger til apps, der afspejler deres adfærd i realtid.


Salesforce Genie understøtter marketing, salg, service, Tableau data analytics, MuleSoft-integrationsplatform m.m. 

 

Dens konstant opdaterede data, skalerbarhed og integrerede profil giver også mulighed for:

  • Kunstig intelligens, der opdaterer output hvert millisekund

  • Automatiserede workflows der kan tilpasses på et øjeblik baseret på ny data 

  • Et hidtil uset niveau af nøjagtighed og værdi i analyserne 

 

Hvad er nyt og innovativt ved Salesforce Genie? 

 

Der er to vigtige ting, der adskiller Salesforce Genie fra andre produkter. Først og fremmest foregår alt i realtid, hvilket betyder, at der samles og konsolideres data, der giver brands mulighed for at handle med millisekunders nøjagtighed. Det kan eksempelvis være et produkttilbud, som en kunde kigger på lige nu i stedet for noget, kunden kiggede på i sidste uge, eller en serviceinteraktion om et problem, som kunden oplever lige nu. Dette giver mulighed for et niveau af personaliseret kundeinteraktion, som er meget anderledes end det, der hidtil har været muligt for virksomheder. 

 

Derudover gør Salesforce Genie det muligt for alle dine teams - på tværs af salg, service, marketing og mere - at tilpasse oplevelserne, de leverer i realtid til det, der sker i din kundes verden.



Andre kundedataplatforme på markedet forkuserer kun på marketing og/eller webshop. Det repræsenterer kun en brøkdel af de samlede interaktioner, kunden har med dit brand. Det er umuligt for dig at give dine kunder de magiske oplevelser, de søger, når du baserer dine touchpoints på en lille brøkdel af, hvad din virksomhed ved om dem. 

 

Kunderne mærker effekten af dette hver dag. Det er grunden til, at en servicemedarbejder, du ringer til for at få hjælp, eksempelvis ikke kender til det produkt, du købte forleden. Eller at du stadig får mails om det samme babytøj, du allerede har købt til din søsters baby. 

 

Forbundet data i realtid er den afgørende faktor i alle disse scenarier. Salesforce Genie er det første produkt, der kan facilitere dette. 

 

Hvordan fungerer Salesforce Genie?

 

Salesforce Genie er en del af Salesforce Platform, som er motoren, der driver hele Customer 360. Når vi tilføjer funktionalitet til den, bliver cloud endnu bedre. Vi gjorde det tidligere med Flow, igen med Einstein, så vi bringer intelligensen og automatiseringen til hver oplevelse omkring salg, service, marketing og webshop. Tilføjelsen af Salesforce Genie i Salesforce Platform giver adgang til data i realtid på tværs af hele clouden. 

 

Forbind alle dine data

 

Før Genie var Salesforce primært bygget til at håndtere data fra transaktioner. Tilføjelsen af Salesforce Genie supplerer vores eksisterende transaktionsdatabase med evnen til at modtage store mængder data i realtid. Ligesom alle andre funktioner i Salesforce-platformen er Genie bygget op ved hjælp af Salesforce metadata, hvilket betyder, at data, der er gemt i Genie, er synlige og tilgængelige til brug for Customer 360.

 


Hvis du eksempelvis er en bank med et system med transaktionsdata, kan du oprette forbindelse til alle streamingdata, alle historiske data og alle data fra en ekstern kilde i realtid. Så hvis din mobilapplikation er åben, kan den eksempelvis forbindes med Salesforce Genie.

 

Genie harmoniser dine data

 

Baseret på vores mere end 20 år med at håndtere erhvervsapplikationer har vi skabt et sæt datamodeller, vi kalder vi Customer Graph, som harmoniserer alle disse datastrømme i en samlet kundeprofil. Når dette sker, er det ligegyldigt, hvor hvert stykke data kommer fra, eller hvordan det hidtil var mærket - nu er det en det af den samlede profil. 

 

Aktivér dine data for at få dem til at arbejde for dig

 

Nøglen til denne proces er måden, Salesforce Genie opløser identiteter, så kundens komplette historie af interaktioner med dit brand - både kendte og anonyme - er konsolideret i én profil. 

 

Salesforce Genie lagrer alle disse data ved brug af en “lakehouse”-arkitektur. Dette gør det lettere at kategorisere og klassificere den vifte af ustrukturerede data, virksomheder er afhængige af - eksempelvis lægejournaler - som historisk set har været rodede at have at gøre med. Resultatet er, at Salesforce Genie hurtigere kan få adgang til disse data og få den til at arbejde for dig. 

 

Skab en bedre kundeoplevelse

 

Hvad er meningen med at have en stor pulje af data? Det hele handler om din kunde. Med indbygget compliance og beskyttelse af personlige oplysninger kan Salesforce Genie strukturere disse data, så du ikke længere ser på hver enkelt kunde med et snævert syn. Nu er du i stand til at behandle hver enkelt kunde som et menneske - ikke en transaktion eller et nummer.

 

Det betyder, at når du som kunde eksempelvis ringer til kundeservice, ved servicemedarbejderen, hvad du lige har gjort med dit produkt. Kundeservice behøver altså ikke at spørge dig, og de kan besvare dit spørgsmål proaktivt.

 

Hvordan forbliver Salesforce Genie compliant?

 

Vores vision for Salesforce Genie er at være førende i branchen inden for beskyttelse af personlige oplysninger og dataetik. I samarbejde med vores Office of Ethical and Humane Use of Technology er Salesforce Genie designet til beskyttelse af privatlivets fred og har inkorporeret politikker for dataetik. Salesforce Platform tilføjer et lag af styring af datapolitik til Salesforce Genie for at gøre det muligt for kunderne at holde deres data sikre og opfylde kravene til overholdelse af lovgivningen globalt.

 

 

 
Få viden om, hvordan virksomheder balancerer mellem at skabe personlige oplevelser og passe på kundernes data i vores State of the Connected Customer