Fra grønne leveringsmetoder til mere miljørigtig emballage. Vi har samlet forskellige måder, hvor du kan gøre en forskel inden for bæredygtighed og skabe klimavenlige kundeoplevelser. 

 

Værdibaseret shopping har efterhånden fået en prominent plads i mange forbrugeres shoppingvaner. Kunderne er blevet mere formålsdrevne og vælger produkter ud fra, om de stemmer overens med deres værdier. Hele 78% af forbrugerne siger, at en virksomheds miljøpolitik har indflydelse på, hvor de bruger deres penge. Og i forbindelse med juleindkøb er tallet endnu højere: 83% af forbrugerne siger, at de vil søge efter bæredygtige produkter og forsendelsesmuligheder. 

 

Af hensyn til dine kunder - og til planeten - er det vigtigt at prioritere bæredygtig e-handel. Vi har i denne artikel samlet et par praktiske råd til, hvordan du kan sætte et reelt og varigt grønt aftryk med mere miljørigtig emballage og bæredygtig levering.

 

 
Få tips og indsigt i, hvordan du bedst klarer dette års juleshopping med vores nye Holiday Planning Guide.

 

Optimér forsendelsesmulighederne og bliv en mere bæredygtig virksomhed

 

Så snart en kunde klikker på ‘køb’, begynder nedtællingen til levering. Kunder forventer generelt hurtig levering, men særligt i juletiden er det helt essentielt, at indkøbene hurtigt lander under juletræet. Hvordan kan virksomheder balancere mellem lynhurtig levering og en bæredygtig tilgang? Du kan få det bedste fra begge verdener med miljøvenlige arbejdsgange og integrerede data, der hjælper med at spore dit CO2-aftryk. 

 

Med de rette værktøjer til lagerstyring kan du sikre levering fra det pakkelager, der er placeret tættest på kunden. Dette reducerer dit CO2-aftryk ved at forkorte leveringsruterne, og ved hjælp af apps er det muligt at gøre fysiske butikker til pakkelagere. Du kan også tilbyde dine kunder, at de selv kan hente pakkerne ved det nærmeste pakkelager eller butik, hvilket reducerer leveringer og giver mere bekvemmelighed for kunderne. Du kan overveje at tilskynde kunderne til at vælge mere bæredygtige leveringsmetoder ved hjælp af incitamenter som rabatter eller loyalitetsbelønninger. Det kan eksempelvis være rabat på en kundes næste køb, når de vælger en mere bæredygtig (og langsommere) løsning.

 

Tag et nærmere blik på dine forsyningskæder for at skabe bedre kundeoplevelser 

 

Ordrehåndtering er blot én del af forsyningskæden. Du kan også se nærmere på dine leverandørers miljøpåvirkning og sammenligne den med dine egne mål for bæredygtighed. Træffer dine partnere miljørigtige beslutninger? Svaret på dette spørgsmål kan være med til at minimere spild i forsyningskæden. 

 

Hvis du vil inddrage leverandørerne i dine bestræbelser på bæredygtig e-handel - og sikre dig, at I alle er på samme side - kan du kommunikere dine forventninger ved hjælp af en adfærdskodeks for leverandører. Når de har accepteret betingelserne, kan du overveje at foretage revisioner for at måle deres præstationer. 

 

Du kan også opbygge din egen digitale markedsplads for at lokalisere forsyningsnetværk og reducere emissioner. Dette er ved at blive en populær model, efterhånden som virksomheder søger måder at bekæmpe problemer i forsyningskæden på og imødekomme forbrugernes krav om grønnere forretningsmetoder. Faktisk prioriterer mere end en tredjedel af erhvervsdrivende inden for handel at tilføje en virtuel markedsplads til deres eksisterende websted. En digital markedsplads udvider dit netværk af sælgere og øger sandsynligheden for levering fra leverandører i nærheden. 

 

Gør bæredygtig e-handel til en del af kundeoplevelsen

 

Indsatsen for at blive en mere bæredygtig virksomhed bør starte med dine forretningsprocesser, men den behøver ikke at ende der. Kunderne vil også gerne spille en aktiv rolle. Giv dem de muligheder, de søger, ved at implementere praktiske og engagerende oplevelser gennem hele købsrejsen. 

 

Det kan være alt fra cirkulære initiativer inden for mode, tilbagekøbsprogrammer for møbler, genbrugskampagner for emballage i skønhedsindustrien og meget mere. Samtidig med at du opfordrer kunderne til at deltage i dit brands indsats for bæredygtighed, er det også med til at opbygge loyalitet og viser, at du forstår dine kunders værdier. 

 

Salg af tidligere ejede varer via online-markedspladser til købere, der genbruger, genanvender eller videresælger dem, kaldes ‘recommerce’. Markedet er i stor vækst, og derfor kan det være en god idé at tilføje en markedsplads for recommerce til din digitale butiksfacade - især fordi kunderne tager disse muligheder til sig som en måde at bekæmpe de stigende omkostninger ved nye varer på.

 

Prioritér gennemsigtighed og en ‘data-first’-tilgang i din e-handel

 

Efterhånden som nye regler og lovgivning vedtages, og kundernes forventninger til bæredygtighed vokser, har brands brug for beviser for deres grønne fremskridt. For at undgå greenwashing skal du være gennemsigtig med hensyn til dine bestræbelser og anvende data og succesmålinger for at understrege dem. Det kan eksempelvis gøres ved at vise kunderne, hvordan materialesammensætningen er i forskellige produkter.

 

Du kan også bruge et CO2-regnskab til at beregne de fremskridt, du har gjort i forhold til bæredygtighed, til interne og eksterne interessenter. De rigtige værktøjer kan hjælpe dig med at spore initiativer på tværs af din organisation, så hurtigt kan korrigere kursen, hvis du kommer af sporet. 

 

Det bedste sted at starte? Kommunikér din indsats om at være en bæredygtig virksomhed

 

Mange virksomheder praktiserer allerede bæredygtig e-handel. For eksempel rapporterer 81 af Digital Commerce 360’s top 100 globale onlineforhandlere offentligt om bæredygtighedsinitiativer. Ifølge vores analyse er det dog kun 23% af dem, der vil fremme bæredygtighed i dette års julesæson. Det er en stor forspildt mulighed, især fordi kunderne måske vil gå uden om dine produkter, hvis de ikke finder bæredygtige muligheder. Så hvordan promoverer du dine initiativer over for kunderne?

 

Overvej at kommunikere budskaber på alle stadier af købsrejsen: på din hjemmeside, i produktbeskrivelser og i forsendelsesmulighederne. Grib muligheden for at fortælle kunderne, med eksempler fra den virkelige verden, hvordan dit brand behandler planeten - og hvordan de kan være en del af det.

 

 
Nysgerrig på flere tendenser inden for e-handel? Læs vores nye State of Commerce og bliv klogere på branchen.