Ofte bliver samme teknologi bliver brugt i rigtig mange virksomheder. Derfor kan det være en fordel at kende til denne teknologi. Det kan eksempelvis give en jobkandidat en markant fordel, når vedkommende søger en stilling, især hvis ekspertisen kan bevises med certificeringer og ekstra uddannelse.

 

Derfor er personer, som behersker Salesforce-platformen, et skridt foran andre kandidater. Salesforce bruges af 99 ud af de 100 virksomheder på Fortune 100, og Salesforce hjælper over 150.000 kunder med at komme i kontakt med deres kunder. Folk over hele verden er afhængige af vores platform for at kunne holde deres virksomheder kørende, og rollen som Salesforce-administrator er afgørende for virksomhedernes succes.

Hvordan kan man som jobsøgende eller fagekspert vide, om et job som Salesforce-administrator er det rigtige for en selv? Læs videre for at få mere at vide om, hvad en Salesforce-administrator laver, og hvordan man kan opnå certificeringen.

 

Akkrediteringer og certificeringer for Salesforce-administratorer

Vi har oprettet seks certificeringer, der hjælper fageksperter med at tilegne og opkvalificere deres evner i at bruge Salesforce platformen.

  • Salesforce Administrator

  • App Builder

  • Architect

  • Consultant

  • Developer

  • Specialist

Til disse seks roller er der over 20 forskellige certificeringer. Salesforce Administrator-rollen alene har fem akkrediteringer:

  • Administrator

  • Advanced Administrator

  • CPQ Specialist

  • Marketing Cloud Administrator

  • Platform App Builder

Det at blive Salesforce-administrator kan være en langsigtet karrierevej eller en måde at forbedre den karrierevej, du allerede er på.

Klik på infografikken for at få den vist i et nyt vindue

 

Hvad laver en Salesforce-administrator?

Salesforce-administratorer arbejder sammen med forskellige interessenter med henblik på at definere krav og tilpasse platformen. Kort sagt: De gør det muligt for brugerne at få mest muligt ud af Salesforce.

En Salesforce-administrator er den bedste til at forstå, hvordan platformen kan opfylde virksomhedens unikke behov. Nogle virksomheder ansætter mange mennesker i denne rolle. En Salesforce-administrators kolleger kan regne med, at de:

  • Vedligeholder platformen

  • Gør det så nemt som muligt for brugere på et hvilket som helst teknisk niveau at bruge Salesforce

  • Holder sig opdateret om platformens nye værktøjer, egenskaber og opdateringer

Tænk på Salesforce-administratorer som dine betroede rådgivere omkring alt, der har med Salesforce at gøre. De er en vigtig bro mellem forretning og teknologi.

I nogle virksomheder kombineres disse administratorjob med andre roller. Men afhængig af deres behov er der nogle virksomheder, der specifikt ansætter til denne rolle. På grund af vores platforms funktioner kan en person med en certificering som administrator sikre, at virksomheden udnytter platformen fuldt ud.

Tag f.eks. dit salgsteam. De bruger måske Sales Cloud til at holde styr på salgsmuligheder og afslutte aftaler. Med hjælp fra en Salesforce-administrator kan dine sælgere konfigurere personlige dashboards, felter, advarsler og rapporter for at forkorte salgscyklussen og følge hvert kundeemne nøje. Alt dette kan føre til større tilfredshed blandt sælgere og betyde nye kunder.

Og det er kun et eksempel på én afdeling. Vi har løsninger til stort set alle teams i en virksomhed, herunder salg, marketing, kundeservice og meget mere. Hver afdeling kan lære af en Salesforce-administrator, hvordan man bedst bruger vores platform.

 

Hvordan bliver du Salesforce-administrator?

En Salesforce-administrator har ikke brug for en teknisk baggrund. Der er mange forskellige faggrupper, der vælger at blive administratorer, lige fra dem med indgående teknisk viden til eksempelvis skolesekretærer.

Klik på infografikken for at få den vist i et nyt vindue

 

Før du planlægger din eksamen, bør du vide, at vi anbefaler, at certificeringskandidater har mellem seks til 12 måneders erfaring med at bruge Salesforce. Det tager 115-125 timer at forberede sig på Salesforce Certified Administrator-eksamen.

Eksempler på de begreber, der er omfattet af certificeringseksamen, er:

  • Administration af brugere, data og sikkerhed

  • Vedligeholdelse og tilpasning af Sales Cloud og Service Cloud-apps

  • Oprettelse af rapporter, dashboards og workflows

Du har ikke brug for andre certificeringer for at blive en akkrediteret Salesforce-administrator. Men hvis du gerne vil være Advanced Administrator, skal du starte med at blive certificeret som administrator. Advanced Administrator-eksamenen bygger videre på din viden som Salesforce-administrator.

 

Sådan forbereder du dig til Salesforce Administrator-certificeringseksamen

Fremtidens administratorer kan forberede sig på deres certificering på flere måder. Et vigtigt værktøj er Trailhead, vores sjove, gratis måde at lære Salesforce at kende på. Med Trailhead kan du lære i dit eget tempo ved hjælp af guidede læringsforløb. Trailhead har også et community med andre elever, og medlemmerne går under betegnelsen Trailblazers. Du kan deltage i Trailblazer Community for at træne sammen med andre, få svar og samarbejde.

Administratorer kan også blive klogere på Salesforce Admin YouTube-kanalen. Kanalen har videoer, der viser, hvad rollen indebærer, samt optagede webinarer, undervisningsvideoer og meget mere. Der er også mange andre online- og offline-værktøjer, herunder blogindlæg, podcast-episoder, events og webinarer.

Trailhead fører dig igennem de kurser og trin, der er nødvendige for at lære, hvad du skal, og træne op til at tage certificeringen. Når du er klar, skal du tilmelde dig eksamenen, som består af 60 multiple choice-spørgsmål eller multiple-select-spørgsmål og fem spørgsmål, der ikke gives point for. Testpersonerne har 105 minutter eller lidt over halvanden time, og de skal svare rigtigt på 65 % eller derover for at bestå.

Når du har bestået testen, er du certificeret som Salesforce-administrator og har udvidet dine karrieremuligheder. Men din læring stopper ikke her. Du skal vedligeholde din certificering efter en fastlagt tidsplan, for ellers udløber den.

Salesforce-administratorer gør en masse for at holde sig opdateret med deres viden, færdigheder og arbejdet med vores værktøjer. Dette er en af grundene til, at denne certificering er velanset blandt rekrutteringskonsulenter og ledere i branchen.

 

Karrieremulighederne for en Salesforce-administrator

Ligesom antallet af Trailblazers vil blive ved med at vokse og påvirke virksomhederne, vil der også blive flere job som Salesforce-administratorer. I en tid med teknologiske forandringer uden fortilfælde er det helt afgørende at forstærke dagens arbejdsstyrke med morgendagens færdigheder. Salesforce-administratorer er drivkraften bag ændringer og innovationer i branchen hver dag. Det er en karrierevej for mennesker, der elsker at lære, og for fageksperter, der holder af at bruge den nyeste teknologi.

Nogle af de personer, der får deres certificering som Salesforce-administrator, gør det for at supplere deres nuværende rolle i en virksomhed – og potentielt sikre en højere løn. Andre bruger den til at forbedre deres CV og finde et nyt job. Mange virksomheder i forskellige brancher og af forskellig størrelse benytter sig af Salesforce, herunder detailhandlen, velgørenhedsorganisationer, den finansielle sektor, leverandører af sundhedsydelser, softwarevirksomheder og andre servicevirksomheder. 

Få mere at vide om at blive certificeret som Salesforce-administrator.